vicevært

I kraft af Bondebjergets særlige status som bofællesskab, har Bondebjerget mulighed for selv at forestå alle almindelige viceværtopgaver. VVS, tømrer, grønne områder med flere kan nu varetages af frivillige i de enkelte grupper. Det betyder, at ved små reparationer og andre opgaver, kan afdelingen spare penge, hvis det er noget, man kan klare selv. På den måde nedsættes omkostningerne ved at drive afdelingen og derved kan husleje tilsvarende holdes i ro.

Hver gruppe på Bondebjerget har valgt to gruppeviceværter, som er kontaktperson for beboerne i gruppen ved fejl i boligen. Gruppeviceværterne deltager i et samlet vicevært-team, der sammen med afdelingsbestyrelsen koordinere den udvendige vedligeholdelse og planlægger de fælles arbejdsdage.

Beboerdemokrati

"Alle almene boligafdelinger har ret til at vælge en afdelingsbestyrelse, der skal varetage beboernes interesser i den afdeling, hvor de er valgt. Afdelingsbestyrelsen er sammensat af to beboere fra hver gruppe, samt en formand valgt af beboerne direkte på et afdelingsmøde, som alle beboerne indkaldes til. På Bondebjerget tager vi beboerdemokratiet alvorligt og alle beboere har direkte indflydelse på, hvordan afdelingen fungerer."

Vidste du at...

"Hver beboergruppe har råderet over et stort fælleshus, der blandt andet bruges til fællesspisning, fester, møder, film- og andre arrangementer"

  • testimonials 3

    "Der er bare 1000 gode grunde til at flytte ind på Bondebjerget! At sidde her på pladsen foran fællesshuset i solskin er blot en af dem."

    Mogens, gruppe 3

  • testimonials 4

    "Så snart jeg åbner min dør til fællesarealet, er der altid nogen at snakke med. Man føler sig aldrig alene."

    Elna, gruppe 3

  • testimonials 1

    "Jeg stod på venteliste i fire år og den 1. juni 2013 flyttede jeg ind i gruppe 4. Jeg oplevede at blive modtaget med en utrolig varme og åbenhed. Den sommer var den bedste sommer, jeg nogensinde har oplevet. Det var som at komme hjem efter en meget lang rejse."

    Rudy, gruppe 4

  • testimonials 2

    "Det giver en rigtig god fornemmelse, at være en del af et fællesskab, lidt mere end blot gode naboer, og alligevel ikke helt som "rigtig" familie. Som oftest tænker jeg - hvad kan jeg gøre for bofællesskabet?"

    Lonni, gruppe 1

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4