gruppe4

I det følgende vil du kunne læse om det at bo i gruppe 4 på Bondebjerget, hvilke værdier vi står for og hvad der gør det specielt at bo lige netop i gruppe 4.

Mangfoldighed

I gr. 4 bor mennesker af forskellig social status: Singler med og uden børn, familier med store og små børn, unge og nogle mere erfarne unge.

Hvad holder sammen på det sociale liv i gruppen

Der er flere ting der holder sammen på det sociale liv i gruppen. Det der arbejdes med i det daglige, det planlagte og så det spontane.

I det daglige har vi bl.a. vores fællesspisning i fælleshuset. Vi ser fællesspisningen som en kontinuerlig fællesskabs-skabende begivenhed som er betydningsfuld for både det store som det lille fællesskab, i og med at vi sædvanligvis er flere om at realisere måltidet/at lave maden.

Vi holder månedlige møder hvor alle har mulighed for at sætte et punkt på dagsordenen og på den måde gøre sin indflydelse gældende i gruppen.

Vi har også traditioner så som fastelavn med tøndeslagning, påskefrokost, Skt. Hans, julefrokost, juletræshygge, nytårsaften, rund fødselsdage osv.

Vi er gode til at komme med sociale tiltag f.eks. koncert, biograf, kunstudstilling, børnearrangementer med mere.

Og så er der Kulturudvalget som skaber muligheder for fællesrum og socialt samvær for hele bjerget.

Forventninger til dig der flytter ind i gruppe 4

Vi forventer, at du som beboer i gruppe 4 har lysten til, aktivt at deltage i vores fællesskabs-skabende arrangementer, f.eks. fællesspisning og arbejdsdage i gruppen.

... og så er der også tid til en kop kaffe.

Skulle du få lyst til at besøge os og høre om hvem vi er giver vi gerne en kop kaffe. Er der fællesspisning i vores fælleshus er du også velkommen til at få et måltid mad.

Kontakt gr. 4

Helle K. Christensen
Nr. 23, tlf. 29 73 01 73
hk-c@hotmail.com 

Dorthe Madsen
Nr. 33, tlf. 61 34 34 37
vdorthe@gmail.com

 

 

  • testimonials 2

    "Det giver en rigtig god fornemmelse, at være en del af et fællesskab, lidt mere end blot gode naboer, og alligevel ikke helt som "rigtig" familie. Som oftest tænker jeg - hvad kan jeg gøre for bofællesskabet?"

    Lonni, gruppe 1

  • testimonials 4

    "Så snart jeg åbner min dør til fællesarealet, er der altid nogen at snakke med. Man føler sig aldrig alene."

    Elna, gruppe 3

  • testimonials 3

    "Der er bare 1000 gode grunde til at flytte ind på Bondebjerget! At sidde her på pladsen foran fællesshuset i solskin er blot en af dem."

    Mogens, gruppe 3

  • testimonials 1

    "Jeg stod på venteliste i fire år og den 1. juni 2013 flyttede jeg ind i gruppe 4. Jeg oplevede at blive modtaget med en utrolig varme og åbenhed. Den sommer var den bedste sommer, jeg nogensinde har oplevet. Det var som at komme hjem efter en meget lang rejse."

    Rudy, gruppe 4

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4